Har du styr på hvad ”cookies” egentligt betyder på nettet?

Når man går ind på en hjemmeside, står der tit i bunden, at de bruger ”cookies”. Tit trykker man bare ”accepter”, uden egentligt at tænke over, hvad det betyder. Cookies kan bruges på forskellige måder. Nogle cookies gemmer din adfærd på nettet, så de kan målrette reklamer og annoncer inden for ting, som du har interesse i. Det er derfor, at der sommetider kommer reklamer forskellige steder fra hjemmesider, som du har besøgt. Det er ikke nødvendigvis en ting, som man behøver at tænke over. I det tilfælde bruges cookies jo til at målrette reklamer, så man ser det, man måske er interesseret i. Læs mere om bredbånd og cookies her.

Sådan bruges cookies

Udover at målrette reklamer og gemme noget af din adfærd på nettet, bruges nogen cookies også til blot at få hjemmesiden til at fungere. Derfor bruges de altså ikke på en måde, som kan skade eller gøre andet mod dig eller dine oplysninger. Derudover bruges nogen cookies også som ”statistik cookies”. De måler, hvordan man bruger hjemmesiden, og hvad der kigges og trykkes mest på. Det kan hjemmesiden bruge til statistik, og på den måde til at optimere deres markedsføring. Cookies behøver altså ikke være en ting, som man skal være bange for. Læs mere om Cookie- og privatlivspolitik – Go’ Bredbånd her.

Husk altid at læse privatpolitikken

Selvom cookies ikke nødvendigvis bruges til ting, som skader dig, er det altid en god ide at læse og forstå privatpolitikken på hjemmesider. På den måde ved du altid, hvordan dine oplysninger bruges, og hvad der kan ses af din aktivitet på nettet. Dette gælder ikke kun på sider med cookies, men også på andre hjemmesider, hvor man af en eller anden grund accepterer vilkår for privatpolitik.