Guide: Sådan finder du det billigste billån

At finde et godt og billigt billån behøver ikke at være nogen stor videnskab. Ved at bruge nogle simple fremgangsmåder, er du nemlig på rette vej. Her i guiden går vi mere i dybden med, hvordan du finder det bedste billån.

Det tager tid at finde et godt billån

Du skal gribe jagten på det perfekte billån an på samme måde, som når du skal finde din nye bil. Det tager lidt tid, og du bliver nødt til at indhente tilbud flere forskellige steder. Du kan for eksempel indhente tilbud fra forhandleren, i banken eller hos en online bank. I dagens Danmark er der rigeligt med muligheder for at tage et billån, og derfor skal du altid undersøge, hvad de forskellige selskaber kan tilbyde dig.

Sammenlign lånetilbuddene

Næste skridt handler om at sammenligne dine forskellige lånetilbud. Her skal du kigge på de væsentlige satser som ÅOP, kreditomkostninger og ikke mindst renten. Du vil hurtigt opdage, at der godt kan være stor forskel på de tilbud, du modtager fra banken, forhandleren eller fra en online låneudbyder. Derfor skal du altid sammenligne billånene med hinanden, så du er sikker på, at du får det lån med de bedste vilkår. Når du sammenligner billån skal beløbene og løbetiden altid være identisk – ellers er sammenligningen ikke til meget.

Selv en lille besparelse kan blive til mange penge

Selv en lille besparelse på et par hundrede kroner bliver over årene til mange penge. Derfor kan det også økonomisk sagtens betale sig at bruge noget tid på at sammenligne billån. Hvis du køber en brugt bil, vil der helt sikkert opstå nogle mekanikerregninger i løbet af den tid, du har bilen. Det kan hurtigt blive en større udgift, og derfor handler det om at spare hvor du kan, når du skal finde det billigste billån.

Kan du låne i din friværdi?

Hvis du er boligejer og har friværdi i din bolig, kan det være en rigtig god mulighed for at få et godt og billigt billån. Hvis du skal låne ved en forhandler eller tage et forbrugslån, skal du hurtigt betale mange penge i gebyrer. På de fleste af den slags billån er der et opstartsgebyr, der på en dyr bil godt kan udgøre en stor del af et billån. Kan du ikke låne gennem din friværdi, vil du i de fleste tilfælde kunne få det billigste billån gennem forhandleren. Forhandlerne er specialiseret i billån, hvilket bankerne ikke er. En forhandler kan typisk godt skrue lidt på priserne, hvor det sjældent er muligt i en bank.